Gælder klassisk Jenga med 54 træklodser. Sidst kontrolleret 25. oktober 2026
Jenga regler
Jenga er spillet med træklodstårnet, der bliver højere og mere vakkelvornt for hver tur. Man trækker en klods ud og lægger den øverst, indtil tårnet vælter. Her er reglerne, og svar på de spørgsmål der ofte giver diskussion.
- Spillere
- 2 eller flere
- Alder
- fra 6 år
- Spilletid
- 10 til 20 minutter
Sådan vinder du: Undgå at være den, der får tårnet til at vælte. Den spiller, der vælter tårnet, taber.
Hvem har ret?
De klassiske stridspunkter ved Jenga bordet.
Må man bruge begge hænder?
Nej, kun én ad gangen.
Man må kun røre tårnet med én hånd ad gangen. Man må gerne skifte hånd, men aldrig bruge begge på samme tid.
Små børn får ofte lov at holde tårnet med den anden hånd, mens de lærer spillet.
Må man prøve flere klodser, før man vælger?
Ja.
Du må prikke til klodser for at finde en, der sidder løst. Hvis du opgiver en klods, skal du skubbe den på plads igen, før du prøver en ny.
Nogle spiller med reglen rørt er ført, så den første klods man rører, skal tages.
Må man tage klodser fra toppen?
Ikke fra den øverste etage.
Klodsen skal tages fra en etage under den øverste hele etage. Den øverste etage og den, der er ved at blive bygget, er fredet.
Nogle freder også de nederste etager for at gøre spillet sværere.
Hvem taber, hvis tårnet vælter lige efter ens tur?
Den der lagde den sidste klods.
Turen er først slut, når næste spiller rører tårnet, eller når der er gået 10 sekunder. Vælter tårnet før det, er det den forrige spiller, der taber.
Mange tæller højt til 10, så der ikke bliver tvivl.
Taber man, hvis bare én klods falder ned?
Aftal det før start.
Reglerne siger, at spillet slutter, når tårnet vælter. Om en enkelt klods, der falder, tæller som at tårnet vælter, er ikke klart, så aftal det inden I starter.
Mange siger, at en klods der falder ned, giver tab, mens andre bare lægger den tilbage og spiller videre.
Det skal I bruge
- 54 træklodser
- Byggehjælpen fra æsken, hvis jeres udgave har en
- Et stabilt bord
Opsætning
- 1Stil tårnet på et stabilt bord.
- 2Byg 18 etager med 3 klodser i hver.
- 3Læg klodserne i hver etage på tværs af etagen under.
- 4Ret tårnet til, så det står lige, og vælg hvem der starter. Den der byggede tårnet, starter ofte.
Sådan spiller du
- 1Tag en klods ud fra en hvilken som helst etage under den øverste hele etage.
- 2Brug kun én hånd ad gangen. Du må gerne skifte hånd undervejs.
- 3Du må prikke og skubbe forsigtigt til klodser for at finde en løs. Vælger du en anden, skal den første skubbes på plads igen.
- 4Læg klodsen øverst på tårnet, på tværs af etagen nedenunder.
- 5Den øverste etage skal fyldes op med 3 klodser, før man begynder på en ny.
- 6Din tur er slut, når næste spiller rører tårnet, eller når der er gået 10 sekunder, efter du lagde din klods.
- 7Sådan fortsætter I på skift med uret.
- 8Spillet slutter, når tårnet vælter. Den der fik det til at vælte, taber.
Husregler
Vælg de regler, I vil spille med i aften. Alle ved bordet skal være enige.
Vores regler til Jenga i aften
Resten følger de officielle regler.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange klodser er der i Jenga?
Der er 54 klodser, som bygges til 18 etager med 3 klodser i hver.
Kan man vinde Jenga?
Ja. Den der vælter tårnet, taber, og den spiller, der sidst nåede at afslutte sin tur, vinder.
Kilde: Producentens regler for klassisk Jenga og almindelig spilletradition. Reglerne er skrevet med egne ord. Spørg dommeren, hvis I er i tvivl.